Berit Schiøttz-Christensen

Jeg er speciallæge i reumatologi med mere end 25 års erfaring i diagnostik og behandling af patienter med rygsmerter.

Hos mig kan du være sikker på en grundig udredning fulgt op af en individuelt tilpasset behandlingsplan med henblik på, at du fungerer bedst muligt i din hverdag - både i arbejdslivet og i fritiden.

Jeg arbejder tæt sammen med fysioterapeuter og rygkirurger og har generelt gode erfaringer med at samarbejde på tværs af faggrupper inden for sundhedsområdet. Derudover har jeg indgående indsigt i, hvilke muligheder du har for at forblive på din arbejdsplads.

Kolleger, samarbejdspartnere og patienter benytter mig ofte som underviser. Undervisningen omfatter diagnostisk udredning og planlægning af bedst mulige behandling, hvor der tages højde for andre årsager til de begrænsninger, som rygsmerter medfører i det enkelte menneskes liv. Det er nemlig afgørende, at disse årsager inddrages i den individuelle plan. For både min erfaring og videnskaben viser, at flere faktorer har betydning for at din behandling bliver en succes.

 

Uddannelse og erfaring:

1986: Medicinsk embedseksamen ved Københavns Universitet

2000: Afsluttet speciallægeuddannelse i Reumatologi

2001: PhD 'Monitoring the clinical course of patients referred for diagnostic suspected having lumbar herniated disc', Aarhus Universitet

2003-2008: Overlæge ved reumatologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital

2008-2013: Ejer af Aarhus Reumatologiklinik

2014-2020: Forskningsleder, professor, overlæge, Rygcenter Syddanmark

2020-2024: Overlæge i Senfølgeklinikken for COVID, Aarhus Universitetshospital

2024- : Overlæge ved Hjerne- og Rygkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital

2021-: Professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet

Medlem af:

- Dansk Reumatologisk Selskab, tidligere formand for DRS´s bestyrelse

- Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin, tidligere næstformand i bestyrelsen

- EUROSPINE – det europæiske rygkirurgiske selskab og medlem af undervisergruppen i EDISC

- Gigtforeningen, gennem 6 år del af Forskningsrådet og Gigtforeningens bestyrelse

- Nationalt netværk for Sundhed i Muskler og Led

Forfatter til +90 artikler

Vejleder til 14 PhD-forløb

Underviser ved SDU, EUROSPINE/EDISC, DRS og DSMM

Styregruppeformand for Dansk Rygdatabase, en national kvalitetsdatabase i regi af Danske Regioner

Konsulent i Sundhedsstyrelsen og har her deltaget i udarbejdelse af kliniske retningslinjer.